Buemagerlauget afholder et årligt laugsmesterskab i bueskydning for medlemmerne - reglerne for dette mesterskab findes her.

Det Fynske Buemager Laug

Det Fynske Buemager Laug

På tapetet

Skydning
21. Apr 09:30 - 12:00
Værkstedsaften
24. Apr 19:00 - 22:00
Skydning
04. Maj 09:30 - 12:00
Værkstedsaften
08. Maj 19:00 - 22:00
Skydning
18. Maj 09:30 - 12:00
Værkstedsaften
22. Maj 19:00 - 22:00
Skydning
02. Jun 09:30 - 12:00
Odinstævne, opstilling
07. Jun 12:00 - 18:00
Odinstævne
08. Jun 00:00
Odinstævne
09. Jun 00:00
Foregående måned April 2024 Næste måned
M T O T F L S
week 14 1 2 3 4 5 6 7
week 15 8 9 10 11 12 13 14
week 16 15 16 17 18 19 20 21
week 17 22 23 24 25 26 27 28
week 18 29 30

Bueskydning

Foregår på vandmøllen ved Hollufgård. Adressen er:
Hollufgaardsvej 167, 5220 Odense SØ
Get_Adobe_Reader
Buemageren Værktøj Slib en ziehklinge

Slib en ziehklinge Udskriv Email
Skrevet af Gunnar Hønborg   
Lørdag, 11. december 2010 17:40

Ziehklingen er et af buemagerens bedste værktøjer, og måske også et af de vanskeligste at slibe. For at en ziehklinge kan skære, kræves det at ziehklingens æg er skarp og slebet i den rigtige vinkel, for derefter at blive “sat op” med et ziehklingestål.
Når man køber en ziehklinge, skal man være klar over, at den skal slibes, førend den er klar til brug.

Ziehklingen består af en tynd stålplade, af samme type som savklingestål. Den almindelige størrelse er 150x60 mm. De kommer i forskellige tykkelser fra ca. 0,5 - 0,7- 1 mm. En passende tykkelse for en buemager vil være 0,7 mm.
Inden man går i gang med slibningen anbefales det at file de skarpe hjørner lidt runde.

Til slibningen bruges en slibeklo som vist på tegning 1.

Figur1
Slibekloen og lister skal helst laves af hårdttræ. Der skal bruge 2 klodser a 4,5x4,5x24 cm, en liste på 2x3x20 cm, og en på 1,8x4x20 cm. Klodserne spændes sammen så de er i plan, derefter bores der 2 stk 8mm huller ca. 3 cm fra enderne. Klodserne spændes sammen med 2 stk 8mm bolte, gerne med vingemøtrikker.
Hvis ziehklingens kanter er hakkede eller ru kan det være nødvendigt at file den på langs med en fladfil.

Figur2Ziehklingen sættes i slibekloen som vist på tegning 2. Den skal være 0,5 mm højere end den 20 mm høje liste (efter eventuel filing).
Nu kan slibningen starte med en medium grov karborundum slibesten. Slib på skrå til venstre (ca. 45°). Ziehklingen skal slibes fra begge sider på skrå til venstre.
Brug en lup for at kontrollere om de langsgående ridser fra fladfilen er slebet bort. Er de det, fortsættes der med en fin karborundum slibesten.
Denne gang skal der slibes på skrå til højre. Der fortsættes indtil alle de venstregående ridser er slebet bort! Husk at slibe fra begge sider.
Efter finslibningen skal klingens kanter poleres, men først fejes ziehklinge og klo af for slibestøv.

Indtil nu har vi slebet kanten i en vinkel af 90°, men nu skal smigen ændres til 88 - 89°- Det gør vi ved at bruge den 18 mm høje liste i stedet for den første 20mm liste.
Til poleringen kan der bruge Belgisk Brok eller Arkansas polersten, sidstnævnte giver den bedste polering.
Til polering med Belgisk Brok bruges der vand og til Arkansas stenen benyttes petroleum.
Da polerstenen ligger an på den ca. 2 mm lavere liste vil poleringen af ziehklingens kanter komme hurtigere.
Ziehklingen skal skiftevis poleres på kanterne og begge flader. Ziehklingen skal være i slibekloen under hele slibeprocessen.


Og - nu skal ziehklingen “sættes op“.

Figur3Dertil bruges et ziehklingestål. Først fugtes ziehklingens kanter med olie, dernæst lægges den på høvlbænken så hjørnerne er henholdsvis 5 og 8 mm fra høvlbænkens kant. Ved at ziehklingen ligger på skrå i forhold til høvlbænken og ziehklingestålet bevæges parallelt til denne, vil ziehklingens kontakt til ziehklingestålet blive fordelt på 3 mm. På den måde mindskes risikoen for at få mikroskopiske grater fra stål til klinge og omvendt.
Fortsæt med at stryge ziehklingens kant med ziehklingestålet frem og tilbage i rappe bevægelser en 8 - 10 gange, hvorved den skarpe kant bliver bøjet ned. Se tegning 3


Figur4

 

Derefter skal ziehlingens skarpe kant bøjes tilbage.
Hold ziehklingen i venstre hånd og med ziehklingestålet i højre hånd bøjes zieklingens æg tilbage i en vinkel på 90+°, som vist på tegning 4.
Senere når skarpheden er aftaget, skal den måske stryge det dobbelte antal gange for at få æggen sat op.


Gunnar Hønborg
Copyright © 2010
Kopiering tilladt til privat brug.

 

 

Senest opdateret: Lørdag, 11. december 2010 22:53
 

Kommentarer   

 
+1 # Guest 23-02-2014 11:03
Hejsa Martin.
Det er godt nok lidt længe siden der er skrevet om slibning af ziehklinger, men der ligger en meget fin illustration på youtube, hvis du søger slibning af ziehklinge.
Mvh. Maleren
 
 
+1 # Martin Hansen 18-07-2011 07:43
Hvor ville det bare vaere rart med en video som supplement til dette.
 
 
Joomla 1.5 Templates by Joomlashack