Er du interesseret i at bygge din egen langbue, så afholder DFBL løbende kurser.
Kursus gives i forbindelse med vores værkstedsdage; du skal blot henvende dig på kursus@buemagerlauget.dk og lave en aftale om kursusdeltagelse - så sørger vi for at der er kompetent vejledning til stede, når du kommer.
Kig i vores kalender - her er alle værkstedsdage i indeværende år publiceret.

Det Fynske Buemager Laug

Det Fynske Buemager Laug

På tapetet

Værksted
25. Maj 09:30 - 15:00
Laugsskydning
26. Maj 09:30 - 12:00
Laugsskydning
01. Jun 09:30 - 12:00
Værksted
05. Jun 19:00 - 22:00
Laugsskydning
09. Jun 09:30 - 12:00
Opsætning til Odinstævne
14. Jun 14:00 - 19:00
Odin Stævne
15. Jun 11:00 - 17:45
Odin Stævne
16. Jun 09:00 - 16:00
Værksted
19. Jun 19:00 - 22:00
Værksted
22. Jun 09:30 - 15:00
Laugsskydning
23. Jun 09:30 - 12:00
Laugsskydning
29. Jun 09:30 - 12:00
Foregående måned Maj 2019 Næste måned
M T O T F L S
week 18 1 2 3 4 5
week 19 6 7 8 9 10 11 12
week 20 13 14 15 16 17 18 19
week 21 20 21 22 23 24 25 26
week 22 27 28 29 30 31

Bueskydning

Foregår på vandmøllen ved Hollufgård. Adressen er:
Hollufgaardsvej 167, 5220 Odense SØ
Get_Adobe_Reader
Aktiviteter Odinstævne Indbydelse til Odinstævne 2019

Indbydelse til Odinstævne 2019 Udskriv Email
Skrevet af Bent Vraakjær   
Fredag, 10. maj 2019 19:48

15. - 16. juni 2019 ved Hollufgård Vandmølle. Klassisk skiveskydning "som i gamle dage", Palnatoke-skydning, salg af div. materialer, buer, pile m.m.

Der kan købes kaffe, kage, sandwich, øl og vand m.m. Helstegt pattegris lørdag aften (tilmelding nødvendig)

Gratis entre.

ODINSTÆVNE

I år fylder Det Fynske Buemager Laug 20 år, og afholder sit 21 Odinstævne på herregården Hollufgård ved Odense.

Stævnet starter lørdag kl. 11 til ca. 16 og søndag fra kl. 9.30 til 16. Der skydes klassisk skiveskydning begge dage af hensyn til skytter, som måske kun kan deltage én dag. Der skydes i klasserne "træ" og "fiber". Vil man skyde i begge klasser, skal man altså deltage begge dage.

Hvad sker der i weekenden:

Klassisk skiveskydning og Palnatokeskydning, information, udstilling af buer og pile, udstilling af præmier: "Odin's Øje" m.m., hyggesnak, grillaften og foredrag lørdag, salgsboder, café: kaffe, te, øl og vand, kage, sandwich, m.m.

Lørdag:

Dag: Indskrivning af skytter, skiveskydning.

Aften: Grillaften - i anledning af laugets 20 års jubilæum serveres der helstegt pattegris for 50 kr. pr. person. Der kan overnattes i telte på pladsen. Der er adgang til moderne toiletter.

Søndag:

Pladsen er åben fra kl. 8. Indskrivning af skytter fra ca. 8.30.

Vi anbefaler skytterne at blive indskrevet så tidligt som muligt af hensyn til skytter, der kommer langvejs fra og måske lidt sent.

Velkomst kl. 9.30. Skydningen starter kl. 9.45

Skiveskydning på afstande 36 - 24 - 18 yards på ansigt 120x120. Juniorer skyder på 24 - 18 - 12 yards.

Eftermiddagen: Finaleskydning om "Odins Øje". Palnatokeskydning. Præmieuddeling.

Krav til udstyr:

Træbue: Primitiv eller lamineret bue i naturmaterialer (glas– og kulfiber ikke tilladt).

Fiberbue: Lamineret bue indeholdende glas– og/eller kul-fiber.

Sigtemidler er ikke tilladte.

Pile: Træ m. naturfaner. Aluminium og kulfiber pile er ikke tilladte.

Tilmelding:

Senest 30. maj til Bent, tlf.: 30955144 eller mail:  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Pris for deltagelse: kr. 120 pr.
klasse. Hollufgård vandmølle ligger ca. 7 til 8 km sydøst for Odense centrum. Adressen er: Hollufgårdsvej 167, 5220 Odense SØ. Fra motorvejen er det nemmest at køre mod Odense fra motorvejskrydset E20/Svendborgmotorvej. Se kort på hjemmesiden i stævnekalenderen:

www.buemagerlauget.dk
Vel mødt til Odinstævnet
Det Fynske Buemager Laug


PALNATOKESKYDNING

De fleste af os har hørt historien eller myten om Palnatoke, som kong Harald tvang til at skyde et æble, placeret på sin søns hoved, med bue og pil. Hvorefter Palnatoke tog 2 pile fra sit kogger, gennemborede æblet på drengens hoved, til alles beundring.

Men da kongen så spurgte Palnatoke, hvorfor han havde taget 2 pile frem, når han kun måtte bruge en pil til æblet, var svaret, at hvis han havde ramt drengen med den første pil, var den anden pil beregnet for kongen.

Da Det Fynske Buemager Laug afholdt det første Danmarksmesterskab i længdeskydning i august 2004 introducerede vi samtidig en modificeret Palnatokeskydning, hvor æblet blev placeret på hovedet af en udstoppet mandsfigur.

Regler for Palnatokeskydning.

Der skydes på en afstand af 20 yards (18,30 m). Buen skal være af træ. Buer med kunstfiberbelægning er ikke tilladt. Pile skal være af træ. Bue og pile skal godkendes af ledelsen.

Der skelnes ikke mellem primitiv eller lamineret bue på grund af den relativt korte afstand. Der betales et gebyr på kr. 30 for
at gå op til en prøve. Man kan kun få én prøve ved en Palnatokeskydning.

Rammer man æblet, har man klassificeret sig som Palnatokeskytte, og får et diplom og et emblem i stof, samt bliver registreret i Palnatokelogbogen.

Palnatokeskydningen inddeles i tre klasser: Laveste grad (grøn), mellemste grad (rød) og højeste grad (sort).

Grøn Palnatoke: Man får 3 forsøg (pile) til at ramme æblet.
Rød Palnatoke: Man får 2 forsøg (pile) til at ramme æblet.
Sort Palnatoke: Man får 1 forsøg (pil) til at ramme æblet.

Det skal præciseres, at man først skal erhverve sig grøn, så rød og til sidst sort diplom. Dvs. for at opnå en sort Palnatoke skal man have deltaget i mindst 3 Palnatokeskydninger.

Palnatokeskydningen afholdes pt. kun i forbindelse med Odinstævnet. I diplomet og emblemet indgår der et logo, som er beskyttet af copyright.

Palnatokeskydningen er åben for alle bueskytter med godkendt bue og pile. Indtil videre har vi kunnet kåre ca. en snes Palnatokeskytter, heriblandt et par kvinder og en enkelt junior.

Adskillige andre har forsøgt at gøre dem kunsten efter, men har måttet sande at der er mest plads rundt om æblet.

Efter prøverne er der fri "jagt" på æblet, som er fastgjort til en saftig vandmelon (hovedet); det giver nogle dejlige røde sovsede faner til uheldige skytter.

Palnatokeskydningen er en spændende udfordring og bagefter en munter skydning.


Se evt. også vores plakat og folder.

 

Senest opdateret: Søndag, 12. maj 2019 16:51
 
 
Joomla 1.5 Templates by Joomlashack