Er du interesseret i at bygge din egen langbue, så afholder DFBL løbende kurser.
Kursus gives i forbindelse med vores værkstedsdage; du skal blot henvende dig på kursus@buemagerlauget.dk og lave en aftale om kursusdeltagelse - så sørger vi for at der er kompetent vejledning til stede, når du kommer.
Kig i vores kalender - her er alle værkstedsdage i indeværende år publiceret.

Det Fynske Buemager Laug

Det Fynske Buemager Laug

På tapetet

Laugsskydning
24. Aug 09:30 - 12:00
Værksted
28. Aug 09:30 - 12:00
Bustur til Hedeby for DFBL
01. Sep 07:00 - 21:00
Laugsskydning
08. Sep 09:30 - 12:00
Værksted
11. Sep 19:00 - 22:00
Værksted
14. Sep 09:30 - 16:00
Laugsskydning
21. Sep 09:30 - 12:00
Værksted
25. Sep 19:00 - 22:00
Laugsskydning
06. Okt 09:30 - 12:00
Værksted
09. Okt 19:00 - 22:00
Værksted
12. Okt 09:30 - 16:00
Laugsskydning
19. Okt 09:30 - 12:00
Foregående måned August 2019 Næste måned
M T O T F L S
week 31 1 2 3 4
week 32 5 6 7 8 9 10 11
week 33 12 13 14 15 16 17 18
week 34 19 20 21 22 23 24 25
week 35 26 27 28 29 30 31

Bueskydning

Foregår på vandmøllen ved Hollufgård. Adressen er:
Hollufgaardsvej 167, 5220 Odense SØ
Get_Adobe_Reader
Buemageren Buebyggeri Flamsk buestreng

Flamsk buestreng Udskriv Email
Skrevet af Marie Kroun   
Torsdag, 28. januar 2010 23:22

Her er opskriften på en modificeret flamsk streng (snoet buestreng) (flemish string), idet den kun har 2 bundter at arbejde med og derfor er lidt nemmere at holde styr på. Den flamske har 3 bundter, men princippet er fuldstændig det samme, så når du behersker teknikken med de 2 bundter, kan du prøve at lave en streng med 3. Den streng jeg viser er venstredrejet, ønsker du en højredrejet streng, skal alt drejes modsat …

God fornøjelse.

Værktøj:

Mindst 4 træklemmer, som har et bredt fladt stykke, der kan holde godt på kordellerne. Kniv eller saks. Skruetvinge eller lignende til at have et fast holdepunkt for buestrengsøje og trådrulle under arbejdet.

Materialer:

Til buer med træhåndsektion anbefales af strengmateriale enten hørtråd eller Dacron B-50, som er relativ bløde og elastiske og derfor ikke så hårde ved buen i kastet.
Til buer med metal håndsektion kan de hårdere strengmaterialer som Kevlar, Fast Flight også bruges. Denne vejledning tager udgangspunkt i Dacron B-50, som jeg har mest erfaring med - anvendes andre materialer må man prøve sig frem. Hørtråd er meget tyndere end Dacron B-50 og man skal formentlig op på ca. 3 gange så mange kordeller, derfor må også udtages tilsvarende antal kordeller (se senere). Fast Flight er kun en lille smule tyndere end Dacron B-50 og der skal lægges ca. 2 kordeller mere ind. En streng som ASB Dyneema er meget hård og 'knækkende' i strukturen og den mener jeg ikke vil være særlig velegnet til at lave snoede buestrenge. Strengvoks. Beviklingstråd.

Forbrug:

Buens længde + 50-60 cm x antallet af kordeller. Hvis du kender længden af buen, kan følgende tommelfinger-regel bruges, når kordel-længden skal opmåles (se tabel):
Buelængde /
Kordel-længde:
Buevægt / Min. antal Kordeller
(Dacron B-50)
66" =
68" =
70" =
72" =
ca. 167 cm = 215 cm
ca. 172 cm = 225 cm
ca. 178 cm = 235 cm
ca. 183 cm = 245 cm
25-30 #
35-40 -
40-45 -
45-75 -
75-90 -
90+
10 kordeller
12 -
14 -
16 -
18 -
20 -

Målebræt til opmåling af kordeller til flamsk buestreng (højreklik og gem - velegnet til udskrivning):

flemish_string_board

Download figur som PDF: pdf_icon

Kordel-antallet:

Må naturligvis tilpasses buens trækvægt, således at strengens styrke er tilstrækkelig (se tabellen over mindste antal kordeller), men erfaringsmæssigt er det letteste at tilpasse den samlede tykkelse af kordel-bundet og midter-beviklingen, så den passer perfekt til den pile-nock, man ønsker at anvende. Der sker ikke noget mærkbart ved at anvende flere kordeller, selvom strengen herved bliver lidt tungere og derved optager en smule mere af buens energi. Ca. 12-16 kordeller af Dacron-B50 er således passende for de fleste buer.

Tilretningsmuligheder hvis pile-nocken ikke er passende:

Der findes forskellige nocker f.eks. 1/4" og 5/16". Der findes forskellige tykkelser beviklingstråd. Man er nødt til at prøve sig frem.
Man kan også vælge at lægge ekstra streng materiale ind der, hvor midterbeviklingen skal rulles på. Her må du sørge for først at sno strengen op så alle kordellerne ligger nogenlunde parallelt med hinanden, inden du lægger de ekstra 'kordeller' ind og så sno strengen igen, så strenghøjde (fistmele) er passende og strengens midterstykke føles naturligt ensartet, som resten af strengen. De ekstra 'kordeller' skal gå noget uden for midterbeviklingen og de løse ender klippes først af når midterbeviklingen er lavet færdig.

Voksning:

af kordellerne/strengen inden og under arbejdet er meget vigtig, fordi det er voksen, der får kordellerne til at klistre sammen og derved får snoningerne til at holde.
Dacron B-50 er vokset godt fra fabrikken og det er derfor ikke nødvendig at påføre ekstra voks. Hørtråd er slet ikke vokset og må derfor vokses godt ind inden du starter.

Snoningen af den venstre drejede streng:

kordelsnoninger

NB. Vejledningen her gælder for højre-håndede. Venstrehåndede må evt. vende det hele om.

Kordellerne dele s først i 2 bundter A og B, med ca. lige mange antal kordeller i hver.
Eksempel: Ved 14 kordeller 7 i hver.

Man holder nu med venstre hånd i X-et, som vist på den øverste tegning. De korte ender skal være ca. 30 cm lange. Voks enderne, hvis de er tørre.
HUSK:
- at de lange ender skal snos, ikke de korte
- at tælle antallet af snoninger (A over B)
- at bundterne bytter betegnelse A -> B -> A efterhånden, som de snos, således at bundt A altid er det underste på tegningen (tættest mod dig), mens bundt B er det øverste (længst Bundt A lægges først i venstre hånd, med bundt B henover, idet du holder begge bundter sammen i krydset med venstre tommel- og pegefinger.
Nu snor man bundt A stramt mod uret (ind mod dig selv) - som den lille pil viser.

Bundt A lægges nu hen stramt over bundt B = 1 snoning. Sådan fortsættes indtil man har ca. 15 snoninger, der kommer til at danne øjet. CHECK at øjet passer til bue-nocken, inden du arbejder videre. Hvis øjet er for kort snoes et par gange mere og omvendt.
Husk antallet, da det andet øje skal være mage til.

Øjet formes nu ved at de korte ender foldes hen over de lange (lige i krydset), sådan at der nu er et kort og et langt sæt kordeller i hvert af bundterne A og B, som vist på den midterste tegning.væk fra dig).

Man fortsætter nu med at sno fuldstændig som før indtil man har 10 snoninger med både korte og lange kordeller i hvert bundt, herefter begynder man at tage de korte tråde ud (se område X på nederste tegning), en tråd for hver snoning. Ved hørtråd har man måske 30 kordeller i alt og kan passsende tage f.eks. 3 tråde ud ad gangen i stedet for én pr. snoning.
Når der ikke er flere korte tråde tilbage, laver man nogle ekstra snoninger for at lukke enden.
Det samlede antal snoninger bliver som vist i illustrationen ved 14 kordeller: 10+14+10 = 34 snoninger i alt (men man kan også vælge at lave færre slut snoninger, så det samlede antal bliver f.eks. 30).
MEN HUSK ANTALLET! Hold enden fast med 1-2 klemmer eller ved at binde et stykke snor om.

VIGTIGT: Nu skal hvert bundt redes ud, så alle kordeller igen ligger parallelt og længden kan opmåles nøjagtigt, idet bundterne A og B fortsat holdes adskilt. Udmål nu strenglængden, enten ved at måle på buen (på en langbue skal strengen være ca. 8-10 cm kortere end buen), eller vha. en gammel streng. Hvis den gamle streng er snoet til passende strenglængde skal du tillægge ca. 2,5 cm (1"), som svarer til ca. 30 snoninger, på den færdige streng. Lav hellere strengen 1"-2" for lang end for kort, den kan altid snos ekstra.
En færdig buestreng bør snos mellem 30-100 gange. Længden markeres med en klemme på hvert bundt.
For at kompensere for de snoninger der opstår inde i strengen, når det andet øje snos, skal HVERT BUNDT NU SNOS FOR SIG - MOD URET (se nederste tegning, de små pile) i alt 10+X+10 gange; dvs. ved 14 kordeller = 34 gange (eller 30; hvis det var det du valgte, som samlet antal).
Hold nu begge bundter samme med klemmerne, som længde-markering.
CHECK LæNGDEN en ekstra gang på buen / den gamle streng, så du er sikker på den ikke er for kort.

Nu snos det andet øje fuldstændig som det første, idet man dog først snor selve øjet af de korte ender, herefter foldes øjet (som midterste tegning) og man snor nu som ved det første øje de korte og lange bundter sammen 10 gange, hvorefter man begynder at tage en kort ende kordel ud for hver snoning og slutter med samme antal snoninger som det første øje. (10+14+10=34).
Snoningen fastholdes af klemmer (eller bindes med snor) i begge ender.

Strækning:

Strengens ene øje fæstes fæstes i skruetvinge eller lignende og man strækker nu strengen langsomt og forsigtigt, men tiltagende stramt ved at trække i det andet øje. Strengen skulle nu gerne sno sig modsat i hver sin ende med kordellerne liggende parallelt på midten uden for endernes snoninger.
Strengen er dog formentlig klistret ret godt sammen af voksen, så man må som regel hjælpe til med at rette kordellerne ud til de ligger parallelt. Har man lavet fejl, vil snoningerne sno sig op ved strækningen - eller kordellerne vil ikke blive parallelle!.
Den hyppigste årsag til at det går galt er, at man har snoet forkert retning eller antal snoninger efter at det første øje er færdigt og inden man begynder på det næste eller man ikke har sørget for nøjagtig ens længde på bundterne, inden man påbegynder andet øje. Så må man trevle op og begynde forfra.

Forsnoning:

Strengen skal nu snos ca. 30 omgange i samme retning som snoningerne i øjet drejer. Herefter sættes strengen på buen og strenghøjden / fistmele kontrolleres. Er strengen for lang (den skulle ikke gerne være for kort) dvs. strenghøjden er for lav, må strengen snos noget mere. Ca. 3-5 omgange giver ca. 1/2 cm i strenghøjde. Efterhånden som strengen skydes strækkes den og må snos igen. Mellem 30 og 100 snoninger i alt er passende.

Voksning:

Hvis strengen virker tør, må du påføre mere voks. Er den tilpas vokset skal du nu smelte voksen vha. et stykke læder eller rester af strengmaterialet, som foldes om strengen og du opvarmer og smelter voksen ved at gnide hurtigt frem og tilbage på strengen.
Start på midten og arbejd dig ud mod enderne, så snoningerne fordeles ligeligt på hele strengen og den bliver ensartet. En velvokset streng fremstår som en enhed.

Afklipning:

De udtagne korte kordel-ender klippes af så tæt på som muligt. Endesnoningerne vokses evt. en ekstra gang for at afklippede ender 'gemmes'. Sålænge man ikke har klippet af, kan man altid trevle strengen op og redde evt. fejl uden tab af strengmateriale.

 

Midterbevikling:

Brug et beviklings-apparat og en god slidstærk beviklingstråd, som fås i forskellige tykkelser, materialer, farver og dels som flettet, dels som snoet tråd. De flettede er lidt dyrere end de snoede, men holder bedre og trevler ikke op og glider ikke så let på strengen.
Allerførst trækkes den mængde tråd ud, som man skal bruge ca. 1m og rulles tilbage midt på beviklingsapparatet.
Det sikrer en ensartet trådspænding under hele arbejdet.

Start beviklingen i 'fodenden' af buen ca. udfor nederste ende af håndgrebet med at vikle manuelt henover 2-3 cm af holdetråden (holdes med venstre hånd) i pilens retning (se billedet).
Herefter kan holdetråden klippes af og resten af beviklingen vikles ved at køre vikle-apparatet tæt til strengen, mens den drejes rundt i pilens retning.- check gentagne gange med en pile-nock om stramningen = tykkelsen er passende, specielt ud for det stykke hvor nockpunktet skal være. Beviklingen skal gå op til ca. 5 cm over nockpunktet.

Afslutning af beviklingen:

Afslutningen kan gøres på to måder, selv synes jeg den første er den nemmeste og giver den strammeste lukning / låsning af tråden (se tegning ->):
Når midterbeviklingen har en passende udstrækning, afskæres tråden, så der er ca. 50 cm fri ende. Snoningen fastholdes nu med venstre hånds lillefinger, mens den frie ende snos i samme retning som midterbeviklingen ca. 30 gange inde i løkken - herefter lægges den fri ende med ca. 10 cm's overlap hen over midterbeviklingen, der afsluttes manuelt hen over endetråden, indtil alle 30 snoninger er snoet op og man har én løkke tilbage. Løkken strammes forsigtigt til ved at trække i den frie ende og klippes af. Ved nylon-midterbevikling er det fornuftigt at smelte enderne for ikke at de ikke skal løbe op.
En anden måde at afslutte på er ved at lægge en løkke ind under den sidste del af beviklingen og så bruge denne til at trække tråden igennem med. Pas på de sidste 2 cm ikke er for stram.

Nockpunkt:

Nockpunkt kan enten være et buet metal-stykke, som klemmes omkring strengen eller et bundet nockpunkt. Til bundet nockpunkt anvendes et stykke beviklingstråd på ca. 50 cm. Der bindes skiftevis en knude over og en knude under strengen, alle knuder skal bindes samme vej, i alt ca. 5 mm. Herefter bindes et par knuder tilbage hen over knuden og der afsluttes med råbåndsknop. Enderne smeltes (nylon) eller limes.
Fordelen ved det bundne nockpunkt er at det let kan flyttes op eller ned ved at dreje forsigtigt i midter-beviklingens snoretning (som en møtrik på en skrue).

 

Af Marie Kroun
(Mar. 2002)
beviklingsapparat

brugafbeviklingsapparat

afslutningafbevikling1

afslutningafbevikling2
Senest opdateret: Fredag, 05. februar 2010 17:36
 

Kommentarer   

 
0 # Guest 07-07-2014 18:04
Hejsa
Min gamle langbue streng er ved at gå i stykker.
Jeg står og skal bruge buen her i weekenden, så jeg er desværre nødt til at købe.
Hvor måler man på en langbue? Og kan der anbefales nogle steder?

- Jacob Juhl
 
 
0 # Lars Westermann 07-07-2014 21:12
Du måler længden langs buens ryg mellem de to nock ender på buen. Strengens længde skal være 8-10 cm. kortere.
Jeg kan umiddelbart komme på tre steder, som muligvis kan være leveringsdygtig e med kort varsel:
http://www.langbue.dk/
http://www.iversen-import.dk/
http://www.danage.dk/
men der er sikkert andre.
-- Lars
 
 
-1 # Guest 20-12-2013 21:23
Kan denne strengmetode bruges til compound buer ?
 
 
0 # Lars Westermann 21-12-2013 14:40
Nej, det kan den ikke. Den er primært benyttet til langbuer og recurvebuer. Fordelen ved denne type streng er, at den gør især recurvebuen mere lydløs, da den sammensnoede streng er mere blød, hvor den er i kontakt med buen. På en compoundbue er der ikke den samme kontakt mellem bue og streng.
 
 
0 # Per Madsen 11-04-2012 13:19
Hejsa.
Jeg har fået en bue da jeg skulle hjælpe en med at flytte. Den har ikke nogen streng og jeg ville gerne vide hvilken slag og længde jeg skulle købe så jeg kunne prøve at skyde med den.
Det er en Recurvebue og den er af træ på det nederste ben er det trykt (@28"). men der er skrevet med tus (#32 68")og (#34 64") et andet sted på den er der skrevet med stor sort tus (68").
uden streng måler den 162,5cm i lige line fra spids til spids.
Håber nogle af oplysningerne kan bruges, ellers er du velkommen til at kontakte mig for yderligere oplysninger
Hilsen Per Madsen
tlf. 60199031
 
 
0 # Lars Westermann 11-04-2012 17:43
Hej Per
På en recurvebue er tommelfinger reglen, at strengen lige akkurat skal kunne spænde mellem de to nocker på den afstrengede bue. Så passer strenghøjden, når buen bliver spændt.
Så det er blot at omsætte de 162,5 cm til tommer: 162,5 / 2,54 = 64".
Det passer også meget godt med, at buen er en 68" bue, med en trækvægt på 32 pund ved en træklængde på 28". Tommelfingerreg len er nemlig også, at strengen skal være ca. 10 cm (dvs. 4") kortere end selve buen (målt LANGS bueryggen fra nock til nock, dvs. følg krumningen).
Så det er såmænd blot at klø på - god fornøjelse :-)
Mvh. Lars
 
 
Joomla 1.5 Templates by Joomlashack