Er du interesseret i at bygge din egen langbue, så kan DFBL hjælpe med vejledning.
Vejledningen gives i forbindelse med vores værkstedsdage; du skal blot henvende dig på kursus@buemagerlauget.dk og lave en aftale om deltagelse - så sørger vi for at der er kompetent vejledning til stede, når du kommer.
Kig i vores kalender - her er alle værkstedsdage i indeværende år publiceret.

Det Fynske Buemager Laug

Det Fynske Buemager Laug

På tapetet

Skydning
21. Apr 09:30 - 12:00
Værkstedsaften
24. Apr 19:00 - 22:00
Skydning
04. Maj 09:30 - 12:00
Værkstedsaften
08. Maj 19:00 - 22:00
Skydning
18. Maj 09:30 - 12:00
Værkstedsaften
22. Maj 19:00 - 22:00
Skydning
02. Jun 09:30 - 12:00
Odinstævne, opstilling
07. Jun 12:00 - 18:00
Odinstævne
08. Jun 00:00
Odinstævne
09. Jun 00:00
Foregående måned April 2024 Næste måned
M T O T F L S
week 14 1 2 3 4 5 6 7
week 15 8 9 10 11 12 13 14
week 16 15 16 17 18 19 20 21
week 17 22 23 24 25 26 27 28
week 18 29 30

Bueskydning

Foregår på vandmøllen ved Hollufgård. Adressen er:
Hollufgaardsvej 167, 5220 Odense SØ
Get_Adobe_Reader
Buemagerlauget Medlemssiderne Med Buelauget på en dejlig tur til Vejen

Med Buelauget på en dejlig tur til Vejen Udskriv Email
Skrevet af Per Lemb   
Fredag, 29. januar 2010 23:49
Det hele startede sådan set den 7. oktober, her var vi kun 4 optimistiske medlemmer (Gunnar, Heine, Jens og undertegnede) der, trods vejrudsigten, var mødt op til Laugskydningen. Det var årets laveste, hvad angår deltagelse (normalt er vi jo 8 -12 stykker), men ikke den ringest angående forbedring af point - jeg fik ét point mere end knægten, og det er ikke hverdagskost!

Mellem skydningerne gik snakken på mulige aktiviteter i buelauget, evt. en tur til Vejen? Ja, det skal man jo ikke sige 2 gange til Jens og mig, selvfølgelig var vi da interesseret i dét, en rigtig ”søn-og-far-tur” siger vi ikke nej til!

Med de herrer Gunnar og Heine er der jo ikke langt fra ord til handling; ”All right – så må vi få det stablet på benene!” Hurtigere end vi kunne sige; ”kryds-tier!” , havde Gunnar (og Heine) fastsat en dato, samlet tilmeldinger, booket bane og arrangeret samkørsel til Vejen! - Sådan!

Christiansborg Skydecenter i Vejen
Enhver bueskytte med respekt for sig selv, kender naturligvis til Sydjydsk Buejæger Laug som har til huse på Christiansborg Skydecenter, - og de dejlige faciliteter de har der. Hvis ikke du kender til det, skal du vide at der bl.a. er en handlingsbane med 3D figurer af dyr i alle afskygninger; lige fra rotter til bisonokser, nogle af banerne er med bevægelige mål, som vi (fra forskellige afstande) skal forsøge at ramme. Besøg evt. deres hjemmeside: http://www.sjbl.dk/

Forventningens glæde….
Endelig oprandte dagen (søndag den 29. oktober 2006). Det var 3. gang i år Jens og jeg skulle til Vejen. Vi glædede os, for det har alle gangene været en god oplevelse at rende rundt en hel dag i skoven, finde banerne og ”dyrene” (og måske også pilene, hvis vi skyder forbi).

Jeg hente Jens kl. 8.30, han havde været klar længe, nærmest siddet med den nye (ikke helt færdige) bue i hånden og ventet en times tid! Vi skulle lige forbi en bager og have lidt ”fynsk mor'n brø’ ” med til Jylland. Af sted gik det i pisse-øsene-regnvejr, men det lod vi os ikke påvirke af.

Efter Kolding kunne vi se, at det da vist ikke var ”det mørke Jylland”, for lidt derude i horisonten kunne man ane en lys himmel. Vi var enige om at det nok var over Vejen og omegn. Og det viste sig at holde stik.

Vel ankommet fik vi hilst på buelaugsmedlemmer fra både Fyn og Jylland, en del kendte vi, men vi havde også fornøjelsen af at hilse på et par stykker vi ikke kendte i forvejen. I alt var vi 12 medlemmer, med Jens som den eneste junior. Vi satte kursen mod ”jagthytten” (klubhus) hvor vi mødte et andet (for os) kendt ansigt og ildsjæl; Egon Bøttker fra Sydjydsk Buejæger Laug. Alene det, at besøg Egon og være i ”jagthytte” (det er jo nærmest et studie i jagt og bueskydning), er hele turen værd.

Vi skulle da lige ha’ en kop kaffe, før vi gik i gang. Der var flere der havde taget brød med, - ja Karin Røjkjær fra Kolding havde bagt boller nok til et helt buelaug! – Tak for det! Der blev også lige tid til at ”fri købe” (5 kr. i findeløn) en enkelt pil, som vi havde skudt væk sidst vi var her.

Efter kaffen begav vi os udenfor, hvor der var mulighed for at få et par prøveskud før vi gik løs på de 30 mål der ventede os. Vi blev delt i 3 grupper, 4 i hver. Man kunne selv vælge om man ville notere point eller lade være.

Vi aftalte at starte 3 forskellige steder på banen og så mødes igen til frokost.

Gunnar, Henning, Jens og undertegnede begav os på vej mod mål nr. 1, og kort tid efter var vi godt i gang, jeg mistede min første pil på mål nr. 6 (så det gik bedre end det plejede!). Snart gik det raskt i gennem skov og krat, banen er aldrig den samme som forrige gang, der er mål som vi genkender (og ”frygter” ) og nye som vi ikke har set før. Det ene mål mere udfordrende end det andet, men aldrig kedelig!

Erfarne folk
Godt at følges med erfarne folk, så vi kan lure teknikken af. Denne gang havde jeg nu mistænkt Egon for at være særlig udspekuleret med hensyn til placering af målene - jeg tror også de binder grenen op så de er lige dér hvor pilens bane til målet burde være - og skal de fælde et træ for at det bedre kan ligge i vejen, ja så gør de det! - Men varieret og sjovt dét er det!

vejenper_20061007
Meget varieret bane, her er skulle vi 3-5 meter op, og skyde efter 3 mål på forskellige afstande, mon jeg har pile nok, eller skal jeg låne af sønniken ? Det er han jo ikke meget for; ”du skyder dem bare væk, far!”. (Foto: Gunnar)

Tiden fløj af sted, og snart var det tid for ” en bi’ brø' å en kop kaf’ ”.

Nu fulgtes vi jo med Gunnar, og så ved man jo aldrig hvad man risikerer at møde på sin vej! Ganske rigtigt, på vejen tilbage til ”jagthytten” løb vi ind i en bjørn, dog en fredelig én af slagsen, enten var den nedlagt, eller også tog den sig bare en lur! Det måtte vi bare have et gruppebillede af, men desværre er jeg kun i besiddelse af et analog kamera, så det billede må I have tilgode.

Frokosten blev skyllet ned med en kop varm cacao, og jo der var stadig flere af Karins hjemmebagte boller, så ingen gik sultne fra bordet.

Efter frokost fortsatte hvor vi slap, op ad skrænter og ned ad skrænter, på jagt efter nye mål.

vejen_20061007
Her har Henning lånt Gunnar's kamera for at tage et billede af et par gode skud, Gunnar, Per, Jens og en odder-agtig fyr. - Nej Pers pil er ikke med på billedet!

Men alting har en ende, og det sidste mål var en bison okse på lang afstand, og det gik over al forventning. Den blev også nedlagt, - eller blev den bare skamskudt?

Det var tid for at vende tilbage til hytten og få gjort status.

Jens skulede langt efter de mål vi gik forbi på vejen, han kunne snildt have taget 10 mål mere!

Vi sluttede dagen af med eftermiddagskaffe og kage. Ja, Jens blev jo ikke inde så længe, snart kunne man se ham stå og skyde på prøvebanen. Olaf (531 point!) slog lige et sving forbi ”juniorafdelingen”, og gav et par velvalgte råd med på vejen.

Efter en snak med Egon, mens vi nød en håndbajer fra Tonny (tak for øl !), var tiden inde til at sige tak for i dag, og vende næsen mod Fyn.

Nu går det lige så godt!
Men jeg var knapt kommet ud på parkerings pladsen, før Jens råbte: ”Far, kommer du ikke lige ud og skyder et par pile ? Jeg skal lige vise dig hvad Olaf lige har lært mig!” - ”joh……” svarede jeg, ” vi sagde jo ellers til din mor at vi ville være hjemme ved spisetid!” ”Jah….” svarede han, ” ……men nogen gange spiser vi jo lidt sent!”

Da vi jo ikke har nogen steder at øve, udover nogle få prøveskud i forbindelse med laugskydningerne, var jeg jo nem at overtale.

Så vi øvede ”Olaf-metoden”, med gode resultater (tak Olaf).

Solen var gået ned før vi som de sidste forlod Vejen for denne gang, men ikke for sidste gang. Vi håber på at komme med til Nytårs skydningen i begyndelsen af januar.

Det var måske noget for dig, at tage med næste gang? Jeg har vist ikke nævnt, at det kun kostede kr. 50,- pr. næse for at benytte banen!

Tak til Heine og Gunnar for det fint initiativ og arbejdet med at arrangere turen. I skal ikke høre andet end rosende ord, hvis det skulle gentage sig!


Med venlig hilsen
Per Lemb (og Jens Langbue)

Glade medlemmer af Det Fynske Buemager Laug
Senest opdateret: Onsdag, 23. marts 2011 22:38
 
 
Joomla 1.5 Templates by Joomlashack