fandt lige over dine problemer. jeg har set en del med vesterlandske buebyggere og deres kampe med bambus. dyrker selv japansk bueskydning, og har haft fornøjelsen af at se japanske buemagre i arbejde. Tænker der er et par japanske fif i kunne prøve af.
En af de mest basale ting som japanske buemagere (yumishi) gør med bambus er at de ryger den i rygeovne, i op til 6 måneder, den bliver taget ud og vasket i ny og næ, og så røget videre. det gøres så man får varierende farver på sin bambus fra gylden over i mørkebrun, og næsten sort, dog uden at være blevet brændt. den mørkt røgede bambus er mere stiv og meget lettere end den lyse og bruges som regel på bagsiden af buen. Den helt lyse bambus bruges som regl på fosiden, laves ved at soltørre bambus i mange måneder i vejr og vind, og let røget.
Har fundet en dokumentar som beskriver/ og viser processen ,på tysk med engelske undertekster.
Her en en hollandske fyr Japp, som har studeret et par år hos en japansk buemager. men der kan du se hvor elegant man kan splitte et bambusrør i strimler, med det rette værktøj, i stedet for at save det ud.
Japanske buemagere går meget op i hvor på buen de forskellige vækstringe sidder, og sørger for at vækstringene sidder forskudt på hver side, og er i midten af enhver kurve på buen. Se på tegningen her- www.kyudo.dk/udstyr/bue-pil-handske
Det var lidt input fra en anden side af havet. Hvor det at være buemager et levende erhverv som stadig går i arv.
Det er for øvrigt en skam af man ikke må have en recurve med til jeres langsdistancestævner, eller kunne vi godt finde på at tage op til jer, for en sjov dag. Vores recurve har trods alt omkring 1000 år på bagen.
Venligst
Nicolai
Dansk kyudo forbund.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
Jeg er specielt imponeret over japanerens tilleringsteknik - der er eet forsøg, inden der limes sammen. Sidder den ikke i skabet, er der frisk optændingsbrænde
Jeg kunne sagtens se, at vi også her kunne drage nytte af de demonstrerede teknikker - både til splitning af bambus, men også det at kombinere to forskelligt behandlede slags bambus i buerne. Om det er en yumi eller en langbue kommer nok ud på eet - begge buer må helst ikke trække efter strengen.
Ligger du tilfældigvis inde med en tegning til den bambus splitter, der demonstreres i den nederste video? Sådan en kunne vi vist godt bruge i lauget, hvor vi til vores kurser jo i vid udstrækning benytter bambus til ryggen på buerne.
Jeg har selv på et tidspunkt lavet en bue med bambus på både bug og ryg - det kunne være interessant at benytte varmebehandlet bambus til bugen. Det kunne måske reducere buens tendens til at trække efter strengen. Så er det blot at finde ud af, hvordan man lige får varmebehandlet et bambusrør - ved du ved hvilken temperatur, at det normalt hærdes/ryges ved?
ang. temperaturen er det noget man bare ved per erfaring, det tager som regel omkring 10 år at uddanne sig til buemager i Japan, men som du kan se i dokumentaren ligner deres røgovn jo næsten det man bruger til fisk. sagen er så om man magter at holde den i gang i så mange måneder som der skal til for at få den helt mørkdybe farve som er utroligt flot.
Jeg ved at den hvide bambus som bruges til forsiden som regel ligger ude i solen 3 til 6 måneder i vejr og vind.
jeres største problem er vel nok at jeres tilgængelighed til bambus af en ordentligt kvalitet er et spørgsmål om blindt held. ligesom træ skal bambus fældes om vinteren og lagres ordentligt. og det er formodentligt ikke al bambus som egner sig til buer lige godt.
Eneste sted jeg kender hvor du kan få ordentlig bambus er hos tyske dick - www.mehr-als-werkzeug.de/product/708900/Bamboo-Backings.htm de har importeret det fra en japansk buemager, da de selv har holdt kurser med en japansk buemager i ny og næ i at bygge efter den japanske facon.
Sådan en bue vejer forøvrigt 600 gram, når den er lavet til en høj fyr som mig selv på 190 og er 2,33m , så det er lette sager.
Administratoren har deaktiveret offentlig skriveadgang.
